Kender I de der typer, der bliver ved med, at forfølge én? Skrive beskeder på facebook, som man helst ikke vil have andre skal se. Ikke fordi det er forbudt eller hemmeligt, men simpelthen fordi, man flover sig.

“Du er savnet. Er det gengældt?” Nej, det er det jo egentlig ikke. Men jeg har simpelthen ikke nosser til, at sige det, som det er. Så jeg prøver at slippe afsted med latterlige svar som: “Jeg har snart fødselsdag!” og “Jeg er sulten!”.

I stedet kommer modsvaret “Du snakker udenom! Er det gengældt?” Nej, det er for fanden så ej. Forstår du ikke en hentydning? Jeg er glad for min kæreste – jeg troede du også var glad for din!

Hvordan i alverdens riger og lande, slipper man af med sådan én? Jeg kunne jo bare sige det, som det var, men jeg gør helst ikke andre kede af det. I dag lod jeg min klassekammerat svare tilbage for mig. Det endte sådan her:

Mig: “Nå.”
Ham: “Gør du?”
Mig: “Nej.”
Ham: “Hvorfor ikke?”
Mig: “Fordi.”
Ham: “Fordi hvad?”

End of conversation – at least for today!